For aboriginals er billeder væsentlige for kulturens
overlevering gennem generationer. I billedprocessen gøres mytiske figurer
levende. Aboriginal kunst afspejler deres traditionelle livsførelse.
Billedudtrykkene omfatter mønstre, figurer hugget i sten eller skåret i træ,
malerier på klipper, bark og i sand, kropsdekorationer, bemalinger/ udskæringer
på forskellige husgeråd og musikinstrumenter mm. De samme symboler går igen i
mange af patchworkstofferne.
Nogle aboriginalstoffer er fyldt med vellignende tegninger af
australske dyr, mens andre er mere abstrakte i deres billedsprog. Det der
umiddelbart kunne ligne hestesko omkring en cirkel betyder bålplads med
siddende kvinder. Det der kunne ligne pile er dyrespor osv. Så pludselig kan
man ikke bare nyde et pænt mønster men ”læse” en historie på patchworkstoffet. Stofferne
er ofte meget farvestrålende. De røde har typisk temaer som jord og landdyr,
mens blå stoffer oftest har vandmotiver. Ved køb af visse aborigine stoffer får
man beskrivelse af både kunstner og forklaring med.
Disse stoffer tog jeg med hjem fra Australien. Er du interesseret kan jeg henvise til
hjemmesiden med aboriginalstoffer:
http://mstexaustralia.com/